I afsnittet fokuseres der på, hvordan NIS-direktivet øger medlemsstaternes beredskab ved at
kræve, at de har effektive nationale kompetente myndigheder og enheder, der håndterer ITsikkerhedshændelser (CSIRT'er). Mere præcist handler afsnittet om forpligtelsen til at udpege
nationale kompetente myndigheder, herunder de centrale kontaktpunkters rolle. Afsnittet
omhandler tre emner: a) mulige nationale forvaltningsstrukturer (f.eks. centraliserede,
decentraliserede modeller m.m.) og andre krav, b) de centrale kontaktpunkters rolle og c)
enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser.
3.1. Myndighedernes art
Artikel 8 i NIS-direktivet kræver, at medlemsstaterne skal udpege nationale kompetente
myndigheder for sikkerheden i net- og informationssystemer, mens det tydeligt fremhæves, at
de kan tildele "en eller flere eksisterende myndigheder" denne rolle. I direktivets betragtning
30 forklares dette politikvalg således: "I betragtning af forskellene mellem nationale
forvaltningsstrukturer og med henblik på at sikre allerede eksisterende sektorforanstaltninger
eller Unionens tilsyns- og kontrolorganer og undgå overlapninger bør medlemsstaterne
kunne udpege mere end én national kompetent myndighed med ansvar for udførelsen af de
opgaver, som er knyttet til sikkerheden i net- og informationssystemer hos operatører af
væsentlige tjenester og udbydere af digitale tjenester i henhold til dette direktiv."
Medlemsstaterne kan således frit udpege en central myndighed, der håndterer samtlige
sektorer og tjenester, der er omfattet af direktivet, eller flere forskellige myndigheder
afhængig af, hvilken type sektor der er tale om.
Når medlemsstaterne beslutter, hvad de skal gøre, kan de trække på erfaringerne fra de
nationale tilgange inden for rammerne af den eksisterende lovgivning om beskyttelse af
kritisk informationsinfrastruktur. Som beskrevet i tabel 1 kan medlemsstaterne hvad angår
beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur vælge enten en centraliseret eller en
decentraliseret tilgang, når det drejer sig om at tildele kompetencerne på nationalt niveau. De
nationale eksempler nævnt her tjener kun til illustration og har til formål at gøre
medlemsstaterne opmærksomme på eksisterende organisatoriske rammer. Kommissionen
antyder således ikke, at den model, som de pågældende lande bruger til beskyttelse af kritisk
informationsinfrastruktur, nødvendigvis bør anvendes til gennemførelse af NIS-direktivet.
Medlemsstaterne kan også vælge forskellige hybridløsninger med elementer fra både
centraliserede og decentraliserede tilgange. Valget kan træffes i overensstemmelse med
tidligere nationale forvaltningsordninger for de forskellige sektorer og tjenester, der er
omfattet af direktivet, eller med nye ordninger fastlagt af de pågældende myndigheder og
relevante interessenter, der er identificeret som operatører af væsentlige tjenester og udbydere
af digitale tjenester. Særlig ekspertise på cybersikkerhedsområdet, overvejelser om ressourcer,
forholdet mellem interessenter og nationale interesser (f.eks. økonomisk udvikling, offentlig
sikkerhed m.m.) kan ligeledes være væsentlige faktorer, der begrunder medlemsstaternes
valg.
11
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents