jurisdiktion over en operatør af en væsentlig tjeneste, hvis denne har sit hovedsæde på den pågældende medlemsstats område, men at den også har jurisdiktion i tilfælde, hvor en operatør f.eks. har en filial eller en anden type retlig etablering. Som konsekvens kan adskillige medlemsstater have jurisdiktion over den samme enhed samtidigt. 4.1.5. Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen Med henblik på den revision, som Kommissionen skal udføre i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i NIS-direktivet, skal medlemsstaterne senest den 9. november 2018 og hvert andet år herefter forelægge følgende oplysninger for Kommissionen:  nationale foranstaltninger, som gør det muligt at identificere operatører af væsentlige tjenester  listen over væsentlige tjenester  antallet af operatører af væsentlige tjenester, som er identificeret for hver sektor, der er omhandlet i bilag II, og en angivelse af deres betydning for den pågældende sektor, og  tærskler, hvis sådanne findes, til fastlæggelse af det relevante forsyningsniveau ved henvisning til antallet af brugere, der er afhængige af denne tjeneste, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), eller til enhedens vigtighed, jf. artikel 6, stk. 1, litra f). Den ved artikel 23, stk. 1, fastsatte revision, som går forud for den omfattende revision af direktivet, afspejler den betydning, Europa-Parlamentet og Rådet tillægger den korrekte gennemførelse af direktivet for så vidt angår identificeringen af operatører af væsentlige tjenester med henblik på at undgå fragmentering af markedet. For at processen forløber på bedst mulig vis, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at drøfte emnet og udveksle relevante erfaringer inden for rammerne af samarbejdsgruppen. Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til, om nødvendigt fortroligt, at dele listerne over identificerede operatører af væsentlige tjenester med Kommissionen, som supplement til alle de oplysninger, som medlemsstaterne i henhold til direktivet skal fremlægge for Kommissionen. Tilgængeligheden af sådanne lister vil lette Kommissionens vurdering af sammenhængen i identificeringsprocessen og øge vurderingens kvalitet, ligesom det vil gøre det muligt at foretage en sammenligning af de forskellige medlemsstaters tilgange, hvorved direktivets målsætninger bedre kan nås. 4.1.6. Hvordan foregår identificeringsprocessen? Som det fremgår af figur 4, er der seks nøglespørgsmål, som nationale myndigheder skal undersøge, når de foretager identificering af en given enhed. I det følgende svarer hvert spørgsmål til et trin, der skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 5 sammenholdt med artikel 6, under hensyntagen til, om artikel 1, stk. 7, finder anvendelse. Trin 1 – Tilhører enheden en sektor/delsektor, og er den af den type, der er omfattet af bilag II til direktivet? 25

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents