I afsnittet fokuseres der på, hvordan NIS-direktivet øger medlemsstaternes beredskab ved at kræve, at de har effektive nationale kompetente myndigheder og enheder, der håndterer ITsikkerhedshændelser (CSIRT'er). Mere præcist handler afsnittet om forpligtelsen til at udpege nationale kompetente myndigheder, herunder de centrale kontaktpunkters rolle. Afsnittet omhandler tre emner: a) mulige nationale forvaltningsstrukturer (f.eks. centraliserede, decentraliserede modeller m.m.) og andre krav, b) de centrale kontaktpunkters rolle og c) enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser. 3.1. Myndighedernes art Artikel 8 i NIS-direktivet kræver, at medlemsstaterne skal udpege nationale kompetente myndigheder for sikkerheden i net- og informationssystemer, mens det tydeligt fremhæves, at de kan tildele "en eller flere eksisterende myndigheder" denne rolle. I direktivets betragtning 30 forklares dette politikvalg således: "I betragtning af forskellene mellem nationale forvaltningsstrukturer og med henblik på at sikre allerede eksisterende sektorforanstaltninger eller Unionens tilsyns- og kontrolorganer og undgå overlapninger bør medlemsstaterne kunne udpege mere end én national kompetent myndighed med ansvar for udførelsen af de opgaver, som er knyttet til sikkerheden i net- og informationssystemer hos operatører af væsentlige tjenester og udbydere af digitale tjenester i henhold til dette direktiv." Medlemsstaterne kan således frit udpege en central myndighed, der håndterer samtlige sektorer og tjenester, der er omfattet af direktivet, eller flere forskellige myndigheder afhængig af, hvilken type sektor der er tale om. Når medlemsstaterne beslutter, hvad de skal gøre, kan de trække på erfaringerne fra de nationale tilgange inden for rammerne af den eksisterende lovgivning om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur. Som beskrevet i tabel 1 kan medlemsstaterne hvad angår beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur vælge enten en centraliseret eller en decentraliseret tilgang, når det drejer sig om at tildele kompetencerne på nationalt niveau. De nationale eksempler nævnt her tjener kun til illustration og har til formål at gøre medlemsstaterne opmærksomme på eksisterende organisatoriske rammer. Kommissionen antyder således ikke, at den model, som de pågældende lande bruger til beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, nødvendigvis bør anvendes til gennemførelse af NIS-direktivet. Medlemsstaterne kan også vælge forskellige hybridløsninger med elementer fra både centraliserede og decentraliserede tilgange. Valget kan træffes i overensstemmelse med tidligere nationale forvaltningsordninger for de forskellige sektorer og tjenester, der er omfattet af direktivet, eller med nye ordninger fastlagt af de pågældende myndigheder og relevante interessenter, der er identificeret som operatører af væsentlige tjenester og udbydere af digitale tjenester. Særlig ekspertise på cybersikkerhedsområdet, overvejelser om ressourcer, forholdet mellem interessenter og nationale interesser (f.eks. økonomisk udvikling, offentlig sikkerhed m.m.) kan ligeledes være væsentlige faktorer, der begrunder medlemsstaternes valg. 11

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents