medlemsstaterne skal bruge for at foretage en identificering, der i sidste ende vil bestemme, hvilke individuelle virksomheder henhørende under de forskellige typer af enheder i bilag II, der vil blive betragtet som operatører af væsentlige tjenester og således er underlagt direktivets forpligtelser. 4.1.1. Typer af enheder opført i NIS-direktivets bilag II I artikel 4, stk. 4, defineres operatør af væsentlige tjenester som offentlige eller private enheder af en type som omhandlet i direktivets bilag II, der opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 2. I bilag II er de sektorer, delsektorer og typer af enheder opført, for hvilke hver medlemsstat skal udføre den i artikel 5, stk. 2, nævnte identificering25. Sektorerne omfatter energi, transport, bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed, vand og digital infrastruktur. For de fleste enheder henhørende under de "traditionelle sektorer" indeholder EU's lovgivning veludviklede definitioner, som bilag II henviser til. Dette er ikke tilfældet for sektoren for digital infrastruktur, der er opført under punkt 7 i bilag II, herunder internetudvekslingspunkter, domænenavnesystemer og topdomænenavneadministratorer. Med henblik på at præcisere disse definitioner gives der derfor i det følgende en detaljeret forklaring. 1) Internetudvekslingspunkt (IXP) Begrebet internetudvekslingspunkt er defineret i artikel 4, stk. 13, og yderligere forklaret i betragtning 18, og kan beskrives som en netfacilitet, som muliggør sammenkobling af mere end to uafhængige autonome systemer, hovedsageligt med henblik på at lette udvekslingen af internettrafik. Internetudvekslingspunktet kan også beskrives som et fysisk sted, hvor en række netværk kan udveksle internettrafik med hinanden via en switch. Det primære formål med et internetudvekslingspunkt er at gøre det muligt for netværk at blive forbundet direkte via udveksling i stedet for at gå igennem en eller flere tredjepartsnetværk. Internetudvekslingspunktets udbyder er normalt ikke ansvarlig for dirigering af internettrafikken. Trafikken dirigeres af netværksudbyderne. Der er talrige fordele ved direkte forbindelser, men de primære er pris, latenstid og båndbredde. Trafik, som passerer ved udveksling, bliver typisk ikke faktureret af nogen af parterne, hvorimod trafik til en opstrømsinternetudbyder gør. Den direkte sammenkobling, der ofte befinder sig i samme by som begge netværk, betyder, at data ikke skal bevæge sig over store afstande fra et netværk til et andet, hvilket forkorter latenstiden. Det skal bemærkes, at definitionen af internetudvekslingspunkter ikke omfatter fysiske steder, hvor blot to fysiske netværk er indbyrdes forbundet (f.eks. netværksudbydere som BASE og PROXIMUS). Når medlemsstaterne gennemfører direktivet skal de derfor skelne mellem operatører, der fremmer udvekslingen af aggregeret internettrafik mellem operatører af flere 25 Se nedenstående afsnit 4.1.6 for yderligere oplysninger om identificeringen. 21

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents