de væsentlige tjenester, som de leverer." Operatørerne af væsentlige tjenester skal følgelig
ikke underrette om mindre hændelser, men kun om alvorlige hændelser, som påvirker
kontinuiteten af den væsentlige tjeneste. I artikel 4, stk. 7, defineres en hændelse som "enhver
begivenhed, der har en egentlig negativ indvirkning på sikkerheden i net- og
informationssystemer". Begrebet "sikkerhed i net- og informationssystemer" defineres
yderligere under artikel 4, stk. 2, som "net- og informationssystemers evne til, på et givet
sikkerhedsniveau, at modstå handlinger, der er til skade for tilgængeligheden, autenticiteten,
integriteten eller fortroligheden i forbindelse med lagrede eller overførte eller behandlede
data eller de dermed forbundne tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via disse net- og
informationssystemer". Som følge heraf vil enhver begivenhed, der har en negativ virkning på
tilgængeligheden, autenciteten, integriteten eller fortroligheden i forbindelse med data eller de
dermed forbundne tjenester, potentielt kunne udløse indberetningskravet. Kontinuiteten af
tjenesten som omtalt i artikel 14, stk. 3, kan reelt kompromitteres, ikke blot i tilfælde, der
handler om fysisk tilgængelighed, men også i tilfælde, hvor enhver anden sikkerhedshændelse
påvirker den korrekte levering af tjenesten33.
Samarbejdsgruppen arbejder p.t. engageret på ikke-bindende retningslinjer vedrørende
underretning, der vedrører de omstændigheder, under hvilke operatører af væsentlige tjenester
skal underrette om hændelser i henhold til artikel 14, stk. 7, samt formatet og proceduren for
nationale underretninger. Vejledningen forventes færdig i fjerde kvartal 2017.
Nationale forskelle med hensyn til underretningspligt kan medføre retlig usikkerhed, mere
komplicerede og omstændelige procedurer og betydelige administrative omkostninger for
udbydere, der opererer på tværs af landegrænserne. Kommissionen ser derfor positivt på
samarbejdsgruppens indsats. Ligesom det er tilfældet for sikkerhedskravene, opfordrer
Kommissionen medlemsstaterne til tæt at følge den vejledning, som samarbejdsgruppen
udarbejder, således at de nationale bestemmelser om underretning om hændelser kan
tilnærmes i så vid udstrækning som muligt.
4.4. NIS-direktivet, bilag III: Udbydere af digitale tjenester
Udbydere af digitale tjenester er den anden kategori af enheder, der er omfattet af NISdirektivets anvendelsesområde. Disse enheder betragtes som vigtige økonomiske spillere,
fordi de leverer tjenester til mange virksomheder, og forstyrrelser af de digitale tjenester kan
påvirke de vigtigste økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter.
4.4.1. Kategorier af udbydere af digitale tjenester
I artikel 4, stk. 5, som definerer digital tjeneste, henvises der til artikel 1, stk. 1, litra b), i
direktiv (EU) 2015/1535, som indskrænker anvendelsesområdet til de typer af tjenester, der er
opført i NIS-direktivets bilag III. I artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535
defineres disse tjenester som "enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste,
der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel
anmodning fra en tjenestemodtager", og i bilag III til NIS-direktivet oplistes tre specifikke
33
Det samme gælder for udbydere af digitale tjenester.
32
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents