jurisdiktion over en operatør af en væsentlig tjeneste, hvis denne har sit hovedsæde på den
pågældende medlemsstats område, men at den også har jurisdiktion i tilfælde, hvor en
operatør f.eks. har en filial eller en anden type retlig etablering.
Som konsekvens kan adskillige medlemsstater have jurisdiktion over den samme enhed
samtidigt.
4.1.5. Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen
Med henblik på den revision, som Kommissionen skal udføre i overensstemmelse med artikel
23, stk. 1, i NIS-direktivet, skal medlemsstaterne senest den 9. november 2018 og hvert andet
år herefter forelægge følgende oplysninger for Kommissionen:
nationale foranstaltninger, som gør det muligt at identificere operatører af væsentlige
tjenester
listen over væsentlige tjenester
antallet af operatører af væsentlige tjenester, som er identificeret for hver sektor, der
er omhandlet i bilag II, og en angivelse af deres betydning for den pågældende sektor,
og
tærskler, hvis sådanne findes, til fastlæggelse af det relevante forsyningsniveau ved
henvisning til antallet af brugere, der er afhængige af denne tjeneste, jf. artikel 6, stk.
1, litra a), eller til enhedens vigtighed, jf. artikel 6, stk. 1, litra f).
Den ved artikel 23, stk. 1, fastsatte revision, som går forud for den omfattende revision af
direktivet, afspejler den betydning, Europa-Parlamentet og Rådet tillægger den korrekte
gennemførelse af direktivet for så vidt angår identificeringen af operatører af væsentlige
tjenester med henblik på at undgå fragmentering af markedet.
For at processen forløber på bedst mulig vis, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at
drøfte emnet og udveksle relevante erfaringer inden for rammerne af samarbejdsgruppen.
Derudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til, om nødvendigt fortroligt, at dele
listerne over identificerede operatører af væsentlige tjenester med Kommissionen, som
supplement til alle de oplysninger, som medlemsstaterne i henhold til direktivet skal
fremlægge for Kommissionen. Tilgængeligheden af sådanne lister vil lette Kommissionens
vurdering af sammenhængen i identificeringsprocessen og øge vurderingens kvalitet, ligesom
det vil gøre det muligt at foretage en sammenligning af de forskellige medlemsstaters
tilgange, hvorved direktivets målsætninger bedre kan nås.
4.1.6. Hvordan foregår identificeringsprocessen?
Som det fremgår af figur 4, er der seks nøglespørgsmål, som nationale myndigheder skal
undersøge, når de foretager identificering af en given enhed. I det følgende svarer hvert
spørgsmål til et trin, der skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 5 sammenholdt
med artikel 6, under hensyntagen til, om artikel 1, stk. 7, finder anvendelse.
Trin 1 – Tilhører enheden en sektor/delsektor, og er den af den type, der er omfattet af
bilag II til direktivet?
25
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents