skal der lægges særligt mærke til operatørens/udbyderens forpligtelse til at medtage
oplysninger i underretningen til den kompetente myndighed eller CSIRT'en, der gør det
muligt at fastslå eventuelle grænseoverskridende konsekvenser af en sikkerhedshændelse.
Der findes for øjeblikket ikke nogen sektorspecifik lovgivning for kategorien udbydere af
digitale tjenester, der indeholder bestemmelser om sikkerhedskrav- og underretningspligt,
som er sammenlignelige med kravene i artikel 16 i NIS-direktivet, og som kan tages i
betragtning ved anvendelsen af artikel 1, stk. 7, i NIS-direktivet40.
For så vidt angår operatører af væsentlige tjenester, er finanssektoren og især sektorerne
bankvæsen og finansielle markedsinfrastrukturer som nævnt i punkt 3 og 4 i bilag II p.t.
underlagt de krav om sikkerhed og underretning om hændelser, der er fastsat i EU's
sektorspecifikke lovgivning. Det skyldes den kendsgerning, at sikkerheden og soliditeten af
de IT-, net- og informationssystemer, som de finansielle institutioner anvender, er en
væsentlig del af de krav vedrørende operationelle risici, som EU-retten pålægger de
finansielle institutioner.
Eksempler
i) Det reviderede betalingstjenestedirektiv
Hvad angår banksektoren og navnlig hvad angår bestemmelsen om betalingstjenester leveret
af kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, indeholder
artikel 95 og 96 i det reviderede direktiv om betalingstjenester41 bestemmelser om sikkerhed
og indberetning.
Mere præcist kræves det i artikel 95, stk. 1, at betalingstjenesteudbydere indfører
begrænsende foranstaltninger og kontrolmekanismer til styring af drifts- og sikkerhedsrisici,
der er forbundet med de betalingstjenester, som de udbyder. Disse foranstaltninger bør
omfatte fastlæggelse og opretholdelse af effektive procedurer for håndtering af hændelser,
herunder for opdagelse og klassificering af større drifts- og sikkerhedshændelser. I
betragtning 95 og 96 i det reviderede direktiv om betalingstjenester præciseres disse
sikkerhedsforanstaltninger yderligere. Det fremgår tydeligt af disse bestemmelser, at formålet
med de fastsatte foranstaltninger er at håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med de net- og
informationssystemer, der anvendes ved levering af betalingstjenester. Disse sikkerhedskrav
kan derfor anses for at have mindst samme virkning som de tilsvarende krav i artikel 14, stk. 1
og 2, i NIS-direktivet.
Hvad angår underretningspligt, fastsættes det i artikel 96, stk. 1, i det reviderede direktiv om
betalingstjenester, at betalingstjenesteudbydere uden unødig forsinkelse skal underrette den
kompetente myndighed om større sikkerhedshændelser. Derudover kræves det i artikel 96,
stk. 2, i det reviderede direktiv om betalingstjenester, ligesom det er tilfældet i artikel 14, stk.
40
Dette berører ikke den anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse, der er omfattet af artikel 33 i den generelle forordning om databeskyttelse.
41
Direktiv (EU) 2015/2366 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
38
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents