Målsætningen med NIS-direktivet er at sikre et højt sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i Unionen. Det indebærer forbedring af sikkerheden i internettet og private net- og informationssystemer, der er grundstenen i vores samfund og økonomier. Det første vigtige element i den henseende er medlemsstaternes beredskab, som skal sikres gennem nationale cybersikkerhedsstrategier som beskrevet i direktivet, CSIRT'ernes arbejde og de kompetente nationale myndigheders arbejde. De nationale strategiers udstrækning Det er vigtigt, at medlemsstaterne griber den mulighed, der er i forbindelse med gennemførelsen af NIS-direktivet, til at revidere deres nationale cybersikkerhedsstrategier ud fra de mangler, den bedste praksis og de nye udfordringer, der behandles i bilaget. Selv om direktivet forståeligt nok fokuserer på de virksomheder og tjenester, som er af særligt afgørende betydning, er det cybersikkerheden for økonomien og samfundet som helhed, der skal tages hånd om på helhedsorienteret og sammenhængende vis, den stadig voksende afhængighed af IKT taget i betragtning. Derfor vil vedtagelsen af omfattende nationale strategier, som går ud over minimumskravene i NIS-direktivet (f.eks. at flere sektorer og tjenester end dem, der er opført i henholdsvis bilag II og III til direktivet, skal omfattes), øge den overordnede sikkerhed i net- og informationssystemerne. Eftersom cybersikkerhed er et relativt nyt og hurtigt voksende område for offentlig politik, er der i de fleste tilfælde brug for nye investeringer, også selv om de offentlige finansers generelle situation kræver nedskæringer og besparelser. Det er følgelig elementært for opnåelsen af direktivets målsætninger, at der træffes ambitiøse beslutninger, som sikrer tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, hvilket er afgørende for en effektiv gennemførelse af nationale strategier, herunder tilstrækkelige ressourcer til nationale kompetente myndigheder og CSIRT'er. Gennemførelsens og håndhævelsens effektivitet Behovet for at udpege henholdsvis nationale kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter er fastsat i direktivets artikel 8 og er afgørende for at sikre en effektiv gennemførelse af NIS-direktivet og grænseoverskridende samarbejde. Her har medlemsstaterne både centraliserede og decentraliserede tilgange. Når medlemsstaterne har en mere decentraliseret tilgang med hensyn til udpegning af nationale kompetente myndigheder, har det afgørende betydning, at der sørges for et stærkt samarbejde mellem forskellige myndigheder og kontaktpunkter (se tabel 1 i bilagets afsnit 3.2). Dette øger gennemførelsens og håndhævelsens effektivitet. Tidligere erfaringer med beskyttelsen af kritisk informationsinfrastruktur kan være nyttige, når det drejer sig om at udforme en optimal forvaltningsmodel for medlemsstaterne, der sikrer sektoropdelt gennemførelse af NIS-direktivet såvel som en sammenhængende horisontal tilgang (se afsnit 3.1 i bilaget). 4

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents