Målsætningen med NIS-direktivet er at sikre et højt sikkerhedsniveau for net- og
informationssystemer i Unionen. Det indebærer forbedring af sikkerheden i internettet og
private net- og informationssystemer, der er grundstenen i vores samfund og økonomier. Det
første vigtige element i den henseende er medlemsstaternes beredskab, som skal sikres
gennem nationale cybersikkerhedsstrategier som beskrevet i direktivet, CSIRT'ernes arbejde
og de kompetente nationale myndigheders arbejde.
De nationale strategiers udstrækning
Det er vigtigt, at medlemsstaterne griber den mulighed, der er i forbindelse med
gennemførelsen af NIS-direktivet, til at revidere deres nationale cybersikkerhedsstrategier ud
fra de mangler, den bedste praksis og de nye udfordringer, der behandles i bilaget.
Selv om direktivet forståeligt nok fokuserer på de virksomheder og tjenester, som er af særligt
afgørende betydning, er det cybersikkerheden for økonomien og samfundet som helhed, der
skal tages hånd om på helhedsorienteret og sammenhængende vis, den stadig voksende
afhængighed af IKT taget i betragtning. Derfor vil vedtagelsen af omfattende nationale
strategier, som går ud over minimumskravene i NIS-direktivet (f.eks. at flere sektorer og
tjenester end dem, der er opført i henholdsvis bilag II og III til direktivet, skal omfattes), øge
den overordnede sikkerhed i net- og informationssystemerne.
Eftersom cybersikkerhed er et relativt nyt og hurtigt voksende område for offentlig politik, er
der i de fleste tilfælde brug for nye investeringer, også selv om de offentlige finansers
generelle situation kræver nedskæringer og besparelser. Det er følgelig elementært for
opnåelsen af direktivets målsætninger, at der træffes ambitiøse beslutninger, som sikrer
tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, hvilket er afgørende for en effektiv
gennemførelse af nationale strategier, herunder tilstrækkelige ressourcer til nationale
kompetente myndigheder og CSIRT'er.
Gennemførelsens og håndhævelsens effektivitet
Behovet for at udpege henholdsvis nationale kompetente myndigheder og centrale
kontaktpunkter er fastsat i direktivets artikel 8 og er afgørende for at sikre en effektiv
gennemførelse af NIS-direktivet og grænseoverskridende samarbejde. Her har
medlemsstaterne både centraliserede og decentraliserede tilgange. Når medlemsstaterne har
en mere decentraliseret tilgang med hensyn til udpegning af nationale kompetente
myndigheder, har det afgørende betydning, at der sørges for et stærkt samarbejde mellem
forskellige myndigheder og kontaktpunkter (se tabel 1 i bilagets afsnit 3.2). Dette øger
gennemførelsens og håndhævelsens effektivitet.
Tidligere erfaringer med beskyttelsen af kritisk informationsinfrastruktur kan være nyttige,
når det drejer sig om at udforme en optimal forvaltningsmodel for medlemsstaterne, der sikrer
sektoropdelt gennemførelse af NIS-direktivet såvel som en sammenhængende horisontal
tilgang (se afsnit 3.1 i bilaget).
4
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents