skal der lægges særligt mærke til operatørens/udbyderens forpligtelse til at medtage oplysninger i underretningen til den kompetente myndighed eller CSIRT'en, der gør det muligt at fastslå eventuelle grænseoverskridende konsekvenser af en sikkerhedshændelse. Der findes for øjeblikket ikke nogen sektorspecifik lovgivning for kategorien udbydere af digitale tjenester, der indeholder bestemmelser om sikkerhedskrav- og underretningspligt, som er sammenlignelige med kravene i artikel 16 i NIS-direktivet, og som kan tages i betragtning ved anvendelsen af artikel 1, stk. 7, i NIS-direktivet40. For så vidt angår operatører af væsentlige tjenester, er finanssektoren og især sektorerne bankvæsen og finansielle markedsinfrastrukturer som nævnt i punkt 3 og 4 i bilag II p.t. underlagt de krav om sikkerhed og underretning om hændelser, der er fastsat i EU's sektorspecifikke lovgivning. Det skyldes den kendsgerning, at sikkerheden og soliditeten af de IT-, net- og informationssystemer, som de finansielle institutioner anvender, er en væsentlig del af de krav vedrørende operationelle risici, som EU-retten pålægger de finansielle institutioner. Eksempler i) Det reviderede betalingstjenestedirektiv Hvad angår banksektoren og navnlig hvad angår bestemmelsen om betalingstjenester leveret af kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, indeholder artikel 95 og 96 i det reviderede direktiv om betalingstjenester41 bestemmelser om sikkerhed og indberetning. Mere præcist kræves det i artikel 95, stk. 1, at betalingstjenesteudbydere indfører begrænsende foranstaltninger og kontrolmekanismer til styring af drifts- og sikkerhedsrisici, der er forbundet med de betalingstjenester, som de udbyder. Disse foranstaltninger bør omfatte fastlæggelse og opretholdelse af effektive procedurer for håndtering af hændelser, herunder for opdagelse og klassificering af større drifts- og sikkerhedshændelser. I betragtning 95 og 96 i det reviderede direktiv om betalingstjenester præciseres disse sikkerhedsforanstaltninger yderligere. Det fremgår tydeligt af disse bestemmelser, at formålet med de fastsatte foranstaltninger er at håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med de net- og informationssystemer, der anvendes ved levering af betalingstjenester. Disse sikkerhedskrav kan derfor anses for at have mindst samme virkning som de tilsvarende krav i artikel 14, stk. 1 og 2, i NIS-direktivet. Hvad angår underretningspligt, fastsættes det i artikel 96, stk. 1, i det reviderede direktiv om betalingstjenester, at betalingstjenesteudbydere uden unødig forsinkelse skal underrette den kompetente myndighed om større sikkerhedshændelser. Derudover kræves det i artikel 96, stk. 2, i det reviderede direktiv om betalingstjenester, ligesom det er tilfældet i artikel 14, stk. 40 Dette berører ikke den anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der er omfattet af artikel 33 i den generelle forordning om databeskyttelse. 41 Direktiv (EU) 2015/2366 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35). 38

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents