Tredje trin – Udvikling af en styringsmæssig ramme
For at være effektiv bør den styringsmæssige ramme tage udgangspunkt i centrale
interessenter, prioriteter identificeret under udarbejdelsen, begrænsninger samt de nationale
administrative og politiske strukturers kontekst. Det ville være ønskeligt, at der rapporteres
direkte til det politiske niveau, at der inden for rammen kan træffes beslutninger og fordeles
ressourcer, og at cybersikkerhedseksperter og interessenter fra industrien kommer med input.
I artikel 7, stk. 1, litra b), i NIS-direktivet henvises der til den styringsmæssige ramme,
ligesom de "statslige organers og andre relevante aktørers roller og ansvar" fastsættes
specifikt.
Fjerde trin – Samling og gennemgang af udkastet til strategi
Udkastet til strategi bør på dette trin samles og gennemgås ved at analysere de stærke sider,
svage sider, muligheder og trusler (SWOT-analyse), som kan afdække, hvorvidt det er
nødvendigt at revidere indholdet. Høringen af interessenter bør finde sted efter den interne
gennemgang. Det er vigtigt ligeledes at foretage en offentlig høring for at understrege
vigtigheden af den foreslåede strategi, modtage input fra alle mulige kilder og søge støtte til
den finansiering, der er nødvendig for efterfølgende at føre strategien ud i livet.
Femte trin – Formel vedtagelse
Dette sidste trin indebærer formel vedtagelse på politisk niveau med et tilstrækkeligt budget,
der afspejler den betydning, som de berørte medlemsstater tillægger cybersikkerhed. For at nå
målsætningerne med NIS-direktivet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at stille
oplysninger om budgettet til rådighed, når de meddeler Kommissionen deres nationale
strategier i henhold til artikel 7, stk. 3. Forpligtelser vedrørende budgettet og de nødvendige
menneskelige ressourcer er altafgørende for en effektiv gennemførelse af strategien og
direktivet. Eftersom cybersikkerhed er et ret nyt og hurtigt voksende område for offentlig
politik, er der i de fleste tilfælde brug for nye investeringer, også selv om de offentlige
finansers generelle situation kræver nedskæringer og besparelser.
Forskellige offentlige og akademiske kilder yder rådgivning om fremskridtene og indholdet af
de nationale strategier, f.eks. ENISA6, ITU7, OECD8, det globale forum for IT-ekspertise og
Oxford universitet9.
6
ENISA,
National
Cyber-Security
Strategy
Good
Practice
2016.
Findes
på
https://www.enisa.europa.eu/publications/ncss-good-practice-guide.
7
ITU, National Cybersecurity Strategy Guide (2011). Findes på http://www.itu.int/ITUD/cyb/cybersecurity/docs/ITUNationalCybersecurityStrategyGuide.pdf.
ITU vil i 2017 ligeledes offentliggøre en værktøjskasse for nationale cybersikkerhedsstrategier (se præsentation
på
http://www.itu.int/en/ITUD/Cybersecurity/Documents/National%20Strategy%20Toolkit%20introduction.pdf).
8
OECD, Cybersecurity Policy Making at a Turning Point: Analysing a New Generation of National
Cybersecurity
Strategies
(2012).
Findes
på
http://www.oecd.org/sti/ieconomy/cybersecurity%20policy%20making.pdf.
8
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents