Tredje trin – Udvikling af en styringsmæssig ramme For at være effektiv bør den styringsmæssige ramme tage udgangspunkt i centrale interessenter, prioriteter identificeret under udarbejdelsen, begrænsninger samt de nationale administrative og politiske strukturers kontekst. Det ville være ønskeligt, at der rapporteres direkte til det politiske niveau, at der inden for rammen kan træffes beslutninger og fordeles ressourcer, og at cybersikkerhedseksperter og interessenter fra industrien kommer med input. I artikel 7, stk. 1, litra b), i NIS-direktivet henvises der til den styringsmæssige ramme, ligesom de "statslige organers og andre relevante aktørers roller og ansvar" fastsættes specifikt. Fjerde trin – Samling og gennemgang af udkastet til strategi Udkastet til strategi bør på dette trin samles og gennemgås ved at analysere de stærke sider, svage sider, muligheder og trusler (SWOT-analyse), som kan afdække, hvorvidt det er nødvendigt at revidere indholdet. Høringen af interessenter bør finde sted efter den interne gennemgang. Det er vigtigt ligeledes at foretage en offentlig høring for at understrege vigtigheden af den foreslåede strategi, modtage input fra alle mulige kilder og søge støtte til den finansiering, der er nødvendig for efterfølgende at føre strategien ud i livet. Femte trin – Formel vedtagelse Dette sidste trin indebærer formel vedtagelse på politisk niveau med et tilstrækkeligt budget, der afspejler den betydning, som de berørte medlemsstater tillægger cybersikkerhed. For at nå målsætningerne med NIS-direktivet opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at stille oplysninger om budgettet til rådighed, når de meddeler Kommissionen deres nationale strategier i henhold til artikel 7, stk. 3. Forpligtelser vedrørende budgettet og de nødvendige menneskelige ressourcer er altafgørende for en effektiv gennemførelse af strategien og direktivet. Eftersom cybersikkerhed er et ret nyt og hurtigt voksende område for offentlig politik, er der i de fleste tilfælde brug for nye investeringer, også selv om de offentlige finansers generelle situation kræver nedskæringer og besparelser. Forskellige offentlige og akademiske kilder yder rådgivning om fremskridtene og indholdet af de nationale strategier, f.eks. ENISA6, ITU7, OECD8, det globale forum for IT-ekspertise og Oxford universitet9. 6 ENISA, National Cyber-Security Strategy Good Practice 2016. Findes på https://www.enisa.europa.eu/publications/ncss-good-practice-guide. 7 ITU, National Cybersecurity Strategy Guide (2011). Findes på http://www.itu.int/ITUD/cyb/cybersecurity/docs/ITUNationalCybersecurityStrategyGuide.pdf. ITU vil i 2017 ligeledes offentliggøre en værktøjskasse for nationale cybersikkerhedsstrategier (se præsentation på http://www.itu.int/en/ITUD/Cybersecurity/Documents/National%20Strategy%20Toolkit%20introduction.pdf). 8 OECD, Cybersecurity Policy Making at a Turning Point: Analysing a New Generation of National Cybersecurity Strategies (2012). Findes på http://www.oecd.org/sti/ieconomy/cybersecurity%20policy%20making.pdf. 8

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents