cyberrobusthedsområdet. Denne forsvarsdimension vil tage hensyn til den proces, der blev
igangsat i oplægget om fremtiden for Europas forsvar.
Den høje grad af robusthed, der kræves inden for cyberforsvar, fordrer specifik målretning af
forsknings- og teknologiressourcer. De cyberforsvarsprojekter eller -teknologier, som
virksomheder har udviklet, kan få gavn af finansiering fra Den Europæiske Forsvarsfond både
i forsknings- og udviklingsfasen50. Specifikke områder såsom kryptering baseret på
kvanteteknologier, cybersituationsbevidsthed, biometriske adgangskontrolsystemer, opdagelse
af avancerede vedholdende trusler eller datamining kunne være særlig relevante i denne
sammenhæng. Den højtstående repræsentant, Det Europæiske Forsvarsagentur og
Kommissionen vil hjælpe medlemsstaterne med at identificere områder, hvor fælles
cybersikkerhedsprojekter kan komme på tale til finansiering af Den Europæiske Forsvarsfond.
2.6
Opbygning af en stærk EU-base for cyberfærdigheder
Cybersikkerhed har en stærk uddannelsesdimension. Effektiv cybersikkerhed er stærkt
afhængig af de berørte personers færdigheder. Det forudses dog, at der vil mangle 350 000
fagfolk med færdigheder inden for cybersikkerhed i den private sektor i Europa i 202251.
Uddannelse inden for cybersikkerhed bør udvikles på alle niveauer, startende med
regelmæssig uddannelse af en cyberarbejdsstyrke, yderligere cybersikkerhedsuddannelse for
alle IKT-specialister og nye specifikke cybersikkerhedsundervisningsplaner. Der skal
etableres stærke akademiske ekspertisecentre for at tilfredsstille efterspørgslen efter
fremskyndet uddannelse, som kan trække på rådgivning fra et europæisk forsknings- og
kompetencecenter for cybersikkerhed og ENISA. Målet bør være, at det bliver naturligt at
designe IKT-produkter og -systemer, som fra begyndelsen inkorporerer sikkerhedsprincipper.
Uddannelse inden for cybersikkerhed bør ikke være begrænset til IT-fagfolk, men bør
integreres i undervisningsplanerne for andre område, f.eks. ingeniørvidenskab,
virksomhedsledelse og jura, samt for specifikke uddannelsesspor. Endelig bør lærere og
elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne bevidstgøres om cyberkriminalitet og
cybersikkerhed, når de tilegner sig digitale kompetencer i skolerne.
EU bør sammen med medlemsstaterne også bidrage ved at bygge videre på det arbejde, som
koalitionen for digitale færdigheder og job52 har gennemført, og ved f.eks. at indføre
lærlingeordninger inden for cybersikkerhed i SMV'er.
2.7
Fremme af cyberhygiejne og -bevidsthed
Det siges, at ca. 95 % af alle hændelser skyldes "en eller anden form for menneskelige fejl —
bevidst eller ej"53, og der er således en stærk menneskelig faktor, der spiller ind.
Cybersikkerhed er således et fælles ansvar. Dette er ensbetydende med, at enkeltpersoners,
virksomheders og offentlige myndigheders adfærd må ændres for at sikre, at alle forstår
truslen og er udstyret med de nødvendige værktøjer og færdigheder til hurtigt at opdage og
aktivt beskytte sig selv mod angreb. Folk har behov for at udvikle gode vaner inden for
cyberhygiejne, og virksomheder og organisationer skal indføre passende risikobaserede
cybersikkerhedsprogrammer og ajourføre dem regelmæssigt for at tage højde for udviklingen
i risikosituationen.
50
51
52
53
Allerede nu vil den europæiske forsvarsindustris udviklingsprogram prioritere projekter vedrørende
cyberforsvar, og cyberforsvar bliver et af emnerne i den indkaldelse af forslag, som vil blive iværksat i 2018.
Global Information Security Workforce Study 2017. På globalt plan er tallet 1,8 mio.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-skills-jobs-coalition.
IBM "Cybersecurity Intelligence indeks" 2014, omhandlet i Securitymagazine.com, 19. juni 2014.
11
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents