cyberrobusthedsområdet. Denne forsvarsdimension vil tage hensyn til den proces, der blev igangsat i oplægget om fremtiden for Europas forsvar. Den høje grad af robusthed, der kræves inden for cyberforsvar, fordrer specifik målretning af forsknings- og teknologiressourcer. De cyberforsvarsprojekter eller -teknologier, som virksomheder har udviklet, kan få gavn af finansiering fra Den Europæiske Forsvarsfond både i forsknings- og udviklingsfasen50. Specifikke områder såsom kryptering baseret på kvanteteknologier, cybersituationsbevidsthed, biometriske adgangskontrolsystemer, opdagelse af avancerede vedholdende trusler eller datamining kunne være særlig relevante i denne sammenhæng. Den højtstående repræsentant, Det Europæiske Forsvarsagentur og Kommissionen vil hjælpe medlemsstaterne med at identificere områder, hvor fælles cybersikkerhedsprojekter kan komme på tale til finansiering af Den Europæiske Forsvarsfond. 2.6 Opbygning af en stærk EU-base for cyberfærdigheder Cybersikkerhed har en stærk uddannelsesdimension. Effektiv cybersikkerhed er stærkt afhængig af de berørte personers færdigheder. Det forudses dog, at der vil mangle 350 000 fagfolk med færdigheder inden for cybersikkerhed i den private sektor i Europa i 202251. Uddannelse inden for cybersikkerhed bør udvikles på alle niveauer, startende med regelmæssig uddannelse af en cyberarbejdsstyrke, yderligere cybersikkerhedsuddannelse for alle IKT-specialister og nye specifikke cybersikkerhedsundervisningsplaner. Der skal etableres stærke akademiske ekspertisecentre for at tilfredsstille efterspørgslen efter fremskyndet uddannelse, som kan trække på rådgivning fra et europæisk forsknings- og kompetencecenter for cybersikkerhed og ENISA. Målet bør være, at det bliver naturligt at designe IKT-produkter og -systemer, som fra begyndelsen inkorporerer sikkerhedsprincipper. Uddannelse inden for cybersikkerhed bør ikke være begrænset til IT-fagfolk, men bør integreres i undervisningsplanerne for andre område, f.eks. ingeniørvidenskab, virksomhedsledelse og jura, samt for specifikke uddannelsesspor. Endelig bør lærere og elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne bevidstgøres om cyberkriminalitet og cybersikkerhed, når de tilegner sig digitale kompetencer i skolerne. EU bør sammen med medlemsstaterne også bidrage ved at bygge videre på det arbejde, som koalitionen for digitale færdigheder og job52 har gennemført, og ved f.eks. at indføre lærlingeordninger inden for cybersikkerhed i SMV'er. 2.7 Fremme af cyberhygiejne og -bevidsthed Det siges, at ca. 95 % af alle hændelser skyldes "en eller anden form for menneskelige fejl — bevidst eller ej"53, og der er således en stærk menneskelig faktor, der spiller ind. Cybersikkerhed er således et fælles ansvar. Dette er ensbetydende med, at enkeltpersoners, virksomheders og offentlige myndigheders adfærd må ændres for at sikre, at alle forstår truslen og er udstyret med de nødvendige værktøjer og færdigheder til hurtigt at opdage og aktivt beskytte sig selv mod angreb. Folk har behov for at udvikle gode vaner inden for cyberhygiejne, og virksomheder og organisationer skal indføre passende risikobaserede cybersikkerhedsprogrammer og ajourføre dem regelmæssigt for at tage højde for udviklingen i risikosituationen. 50 51 52 53 Allerede nu vil den europæiske forsvarsindustris udviklingsprogram prioritere projekter vedrørende cyberforsvar, og cyberforsvar bliver et af emnerne i den indkaldelse af forslag, som vil blive iværksat i 2018. Global Information Security Workforce Study 2017. På globalt plan er tallet 1,8 mio. https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-skills-jobs-coalition. IBM "Cybersecurity Intelligence indeks" 2014, omhandlet i Securitymagazine.com, 19. juni 2014. 11

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents