NIS-direktivet fastlægger ikke blot medlemsstaternes forpligtelser til at udveksle oplysninger
om cyberangreb på EU-plan, men også til at indføre avancerede nationale
cybersikkerhedsstrategier og -rammer for sikkerheden ved net og informationssystemer.
Offentlige myndigheder på EU-plan og nationalt plan bør i højere grad spille en ledende rolle
med hensyn til at sætte skub i dette arbejde.
For det første bør medlemsstaterne maksimere tilgængeligheden af cybersikkerhedsværktøjer
for virksomheder og enkeltpersoner. Navnlig bør der gøres mere for at forebygge og afbøde
virkningerne af cyberkriminalitet for slutbrugerne. Et eksempel findes allerede i Europols
arbejde med kampagnen "NoMoreRansom"54, som er bygget op gennem et tæt samarbejde
mellem retshåndhævende myndigheder og cybersikkerhedsvirksomheder for at hjælpe
brugerne med at forebygge infektioner med ransomware og dekryptere data, hvis de er ofre
for et angreb. Sådanne ordninger bør indføres for andre typer skadelig software inden for
andre områder, og EU bør udvikle en enkelt portal, der samler alle disse værktøjer hos en
kvikskranke, der tilbyder rådgivning til brugerne om forebyggelse og opdagelse af malware
og links til rapporteringsmekanismer.
For det andet bør medlemsstaterne fremskynde brugen af flere cybersikre redskaber i
udviklingen af e-forvaltning og også drage fuld nytte af kompetencenetværket. Indførelsen
af sikre identifikationsmidler bør fremmes, idet der bygges videre på EU-rammerne for
elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre
marked, der har været gældende siden 2016 og giver et forudsigeligt lovgivningsmiljø,
således at der åbnes mulighed for sikker og ubesværet elektronisk interaktion mellem
virksomheder, enkeltpersoner og de offentlige myndigheder55. Desuden bør offentlige
institutioner, navnlig dem, der leverer grundlæggende tjenesteydelser, sikre, at deres
personale modtager uddannelse inden for cybersikkerhed.
For det tredje bør medlemsstaterne prioritere cyberbevidsthed inden for rammerne af
oplysningskampagner, herunder kampagner, der er rettet mod skoler, universiteter,
erhvervslivet og forskningsorganer. Cybersikkerhedsmåneden, der finder sted hvert år i
oktober under koordination af ENISA, vil blive intensiveret for at opnå større rækkevidde
som en fælles kommunikationsindsats på EU-plan og nationalt plan. Oplysning om
onlinemisinformationskampagner og falske nyheder på sociale medier, der er specifikt
rettet mod underminering af demokratiske processer og europæiske værdier, er lige så vigtig.
Selv om det primære ansvar stadig ligger på nationalt plan — herunder for valg til EuropaParlamentet — har sammenlægning af ekspertise og udveksling af erfaringer på europæisk
plan vist sig at være af merværdi ved at tilvejebringe et fokus for indsatsen56.
Der er også en fremtrædende rolle for industrien generelt, men med særlig vægt på udbydere
af digitale tjenester og fabrikanterne. Den skal støtte brugerne (enkeltpersoner, virksomheder
og offentlige forvaltninger) med redskaber, som sætter dem i stand til at tage ansvar for deres
egne handlinger på nettet, og gøre det klart, at opretholdelse af cyberhygiejne er en
54
55
56
https://www.nomoreransom.org/.
Forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske
transaktioner på det indre marked (eIDAS-forordningen), der blev vedtaget den 23. juli 2014. Endvidere
sørger Europa-Kommissionen for grundelementer og værktøjer til e-ID- og e-signaturinteroperabilitet (f.eks.
Trusted Lists Browsers) gennem programmet for Connecting Europe-faciliteten.
Et eksempel herpå er East StratCom Task Force, som medlemsstaterne og den højtstående repræsentant
oprettede i 2015 for at imødegå Ruslands igangværende misinformationskampagner. Gruppen er i gang med
at udvikle kommunikationsprodukter og kampagner med fokus på at redegøre for EU-politikkerne i
østpartnerskabsregionen.
12
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents