tilfælde af en større krise med en betydelig international og forsvarsmæssig dimension kan den højtstående repræsentant fremsætte forslag til en passende reaktion til Rådet. Der er allerede taget et skridt i retning af at forbedre den strafferetlige reaktion på cyberangreb med vedtagelsen af direktivet om angreb på informationssystemer i 201359. Direktivet indeholder bestemmelser om minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner i forbindelse med angreb på informationssystemer samt operationelle foranstaltninger for at forbedre samarbejdet mellem forskellige myndigheder. Direktivet har medført store fremskridt med hensyn til kriminalisering af cyberangreb på et sammenligneligt niveau i alle medlemsstater, hvilket letter det grænseoverskridende samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder, der efterforsker denne type strafbare handlinger. Der er dog stadig muligheder for at udnytte direktivets potentiale fuldt ud, hvis medlemsstaterne gennemfører alle bestemmelserne i fuldt omfang60. Kommissionen vil fortsat yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med deres gennemførelse af direktivet og ser i øjeblikket ikke nogen grund til at foreslå ændringer til det. 3.1 Identificering af ondsindede aktører For at øge vores chancer for at retsforfølge gerningsmændene er vi nødt til hurtigst muligt at forbedre vores kapacitet til at identificere dem, der er ansvarlige for cyberangreb. At finde anvendelige oplysninger med henblik på efterforskning af cyberkriminalitet, hovedsagelig i form af digitale spor, er en stor udfordring for de retshåndhævende myndigheder. Vi er derfor nødt til at øge vores teknologiske kapacitet til at efterforske effektivt, herunder ved at forstærke Europols cyberkriminalitetsenhed med cybersikkerhedseksperter. Europol er blevet en central aktør med hensyn til støtte til medlemsstaternes efterforskning på tværs af jurisdiktioner. Det bør blive et ekspertisecenter for medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i forbindelse med efterforskning på nettet og cyberkriminalteknik. Den udbredte praksis med at anbringe flere — undertiden tusindvis af — brugere bag en IPadresse gør det teknisk meget vanskeligt at undersøge ondsindet adfærd på internettet. Det gør det også sommetider nødvendigt, f.eks. i forbindelse med alvorlige forbrydelser såsom seksuelt misbrug, at undersøge et stort antal brugere med henblik på at identificere en ondsindet aktør. EU vil derfor fremme udbredelsen af den nye protokol (IPv6), som giver mulighed for tildeling af en enkelt bruger pr. IP-adresse og dermed bringer klare fordele for retshåndhævelse og cybersikkerhedsundersøgelser. Som et første skridt til at fremme udbredelsen vil Kommissionen indarbejde kravet om at gå over til IPv6 i alle sine politikker, herunder krav i forbindelse med offentlige indkøb, projekt- og forskningsstøtte, samt yde støtte til tilvejebringelse af de nødvendige undervisningsmaterialer. Desuden bør medlemsstaterne overveje frivillige aftaler med internetudbyderne for at fremme indførelsen af IPv6. Belgien er førende på verdensplan61 med hensyn til indførelsen af IPv6, bl.a. takket være det offentlig-private samarbejde: Relevante berørte parter har overvejet at begrænse anvendelsen 59 60 61 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer. COM(2017) 474. https://www.google.com/intl/en/ipv6/statistics.html#tab=per-country-ipv6-adoption&tab=per-country-ipv6adoption. 14

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents