1. INDLEDNING Cybersikkerhed er afgørende både for vores velstand og sikkerhed. Efterhånden som vores dagligdag og økonomier bliver mere og mere afhængige af den digitale teknologi, bliver vi mere og mere sårbare. Cybersikkerhedshændelser er forskelligartede, både med hensyn til hvem der er ansvarlig, og hvad de ønsker at opnå. Ondsindede cyberaktiviteter truer ikke kun vores økonomier og indsatsen for at gennemføre det digitale indre marked, men også selve den måde, vores demokratier, friheder og værdier fungerer på. Vores fremtidige sikkerhed afhænger af vores evne til at beskytte EU mod cybertrusler. Både den civile infrastruktur og den militære kapacitet er afhængige af sikre digitale systemer. Dette blevet anerkendt af Det Europæiske Råd i juni 20171, samt i den globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken for Den Europæiske Union.2 Risikoen vokser eksponentielt. Undersøgelser viser, at den økonomiske indvirkning af cyberkriminalitet blev femdoblet fra 2013 til 2017 og kan være firedoblet senest i 2019.3 Der har især været en stigning i forekomsten af ransomware4, og de seneste angreb5 afspejler den dramatiske stigning i cyberkriminelle aktiviteter. Ransomware er imidlertid langt fra den eneste trussel. Cybertrusler kommer både fra ikkestatslige og statslige aktører. De er ofte kriminelle, og motivet er penge, men kan også have politiske og strategiske mål. De kriminelle trusler forstærkes af, at grænsen mellem cyberkriminalitet og "traditionel" kriminalitet udviskes, idet kriminelle gør brug af internettet både som en måde til at opskalere deres aktiviteter på, men også som en kilde til at finde nye metoder og værktøjer til at begå kriminalitet6. I langt de fleste tilfælde er chancerne for at opspore de kriminelle minimale, og chancerne for retsforfølgning er endnu mindre. Samtidig opfylder statslige aktører i stigende grad deres geopolitiske mål ikke alene ved hjælp af traditionelle redskaber såsom militær magt, men også gennem mere diskrete cyberredskaber, herunder gennem indblanding i interne demokratiske processer. Det er nu almindeligt anerkendt, at cyberspace kan bruges til krigsførelse, enten alene eller som del af en hybrid tilgang. Misinformationskampagner, falske nyheder og cyberoperationer, der er målrettet kritisk infrastruktur, bliver mere og mere almindelige og kræver en fælles reaktion. Derfor fremhævede Kommissionen i sit oplæg om fremtiden for det europæiske forsvar7 betydningen af cyberforsvarssamarbejde. Medmindre vi forbedrer cybersikkerheden markant, vil risikoen vokse i takt med den digitale omstilling. Milliarder af apparater på "tingenes internet" forventes at være tilsluttet internettet i 2020, men cybersikkerhed prioriteres endnu ikke ved udformningen af disse apparater8. Manglende beskyttelse af apparater, som vil kontrollere vore elnet, biler og transportnet, fabrikker, finanser, hospitaler og hjem, kan have ødelæggende virkninger og forårsage stor 1 2 3 4 5 6 7 8 http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/06/23-euco-conclusions/. http://europa.eu/globalstrategy/. Se f.eks. McAfee & Centre for Strategic and International Studies "Net losses: Estimating the Global Cost of Cybercrime" 2014. Ransomware er en form for malware, der forhindrer eller begrænser brugernes adgang til deres system enten ved at låse systemets skærm eller brugernes filer, medmindre der betales en løsesum. I maj 2017 ramte ransomware-angrebet WannaCry over 400 000 computere i over 150 lande. En måned senere ramte ransomware-angrebet "Petya" Ukraine og en lang række virksomheder i hele verden. Europols Serious and Organised Crime Threat Assessment 2017. https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-defence_da.pdf. IDC og TXT Solutions (2014), SMART 2013/0037, "Cloud and IoT combination", undersøgelse gennemført for Kommissionen. 2

Select target paragraph3

Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents