skade på forbrugernes tillid til nye teknologier. Risikoen for politisk motiverede angreb på
civile mål og mangler i det militære cyberforsvar øger risikoen yderligere.
Den tilgang, der redegøres for i denne fælles meddelelse, vil gøre EU bedre rustet til at
håndtere disse trusler. Den vil skabe større robusthed og strategisk autonomi, hvilket vil
styrke kapaciteten med hensyn til teknologi og færdigheder samt bidrage til at skabe et stærkt
indre marked. Dette kræver, at der findes de rette strukturer, således at der kan opbygges en
stærk cybersikkerhed og reageres, når det er nødvendigt, med fuld inddragelse af alle centrale
aktører. Denne tilgang vil også bedre kunne afværge cyberangreb, idet arbejdet med at
opdage, spore og stille de ansvarlige til regnskab intensiveres. Den vil også anerkende den
globale dimension ved at skabe et internationalt samarbejde, som skal være platform for EU's
lederskab inden for cybersikkerhed. Disse tiltag bygger på tilgangene for det digitale indre
marked, den globale strategi, den europæiske dagsorden om sikkerhed9, den fælles ramme for
imødegåelse af hybride trusler10 og Kommissionens meddelelse om oprettelse af Den
Europæiske Forsvarsfond1112.
EU arbejder allerede nu med mange af disse spørgsmål. Nu er tiden kommet til at samle de
forskellige indsatsområder. I 2013 fastlagde EU en strategi for cybersikkerhed med en række
vigtige indsatsområder for at forbedre cyberrobustheden13. De vigtigste mål og principper om
at fremme et pålideligt, sikkert og åbent cyberøkosystem, er stadig gyldige. Men
trusselsbilledet, der hele tiden udvikler sig og forværres, stiller krav om en øget indsats for at
modstå og afværge angreb i fremtiden14.
EU har på baggrund af rækkevidden af sine politikker og de værktøjer og strukturer og den
kapacitet, der er til rådighed, gode forudsætninger for at tackle cybersikkerhed. Selv om
medlemsstaterne fortsat har ansvaret for den nationale sikkerhed, er truslens omfang og
grænseoverskridende karakter et stærkt argument for aktioner på EU-plan, der tilskynder til
og støtter medlemsstaternes udvikling og opretholdelse af større og bedre national
cybersikkerhedskapacitet, mens der samtidig opbygges kapacitet på EU-niveau. Denne tilgang
har til formål at anspore alle aktører — EU, medlemsstaterne, erhvervslivet og enkeltpersoner
— til at give den nødvendige prioritering til cybersikkerhed for at skabe robusthed og sikre en
bedre reaktion på cyberangreb i EU. Den vil indebære konkrete skridt til at hjælpe med at
opdage og efterforske enhver form for cyberhændelser mod EU og dets medlemsstater og til
at reagere hensigtsmæssigt, herunder ved at retsforfølge kriminelle. Den vil muliggøre EU's
indsats udadtil, således at cybersikkerhed fremmes på en effektiv måde på globalt plan.
Resultatet vil være et skift i EU fra en reaktiv til en proaktiv tilgang til beskyttelse af Europas
velstand, samfund og værdier såvel som af de grundlæggende rettigheder og friheder, idet der
reageres på både eksisterende og kommende trusler.
2.
9
10
11
12
13
14
OPBYGNING AF EU'S ROBUSTHED OVER FOR CYBERANGREB
COM(2015) 185 final.
JOIN(2016) 18 final.
COM(2017) 295.
Tilgangen underbygges også af uafhængig videnskabelig rådgivning ydet af Europa-Kommissionens gruppe
af videnskabelige rådgivere på højt plan for mekanismen for videnskabelig rådgivning (se referencer
nedenfor).
JOIN(2013) 1 final. En vurdering af denne strategi findes i SWD(2017) 295.
Forslagene i denne meddelelse er budgetneutrale, medmindre andet er angivet. Initiativer, der har
budgetmæssige virkninger, vil nøje følge de årlige budgetprocedurer og kan ikke foregribe den næste
flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.
3
Select target paragraph3
Connect to a paragraph
Connect to an entity
Disable highlights
Add to table of contents